Den danske filosofen Søren Kierkegaard (1813-1855) skrev i løpet av sitt alt for korte liv hele 21 bøker og over 8000 sider med journalnotater. Han levde på et privat formue etter sin far og hadde ingen offentlig stilling. Han bodde hele livet i København og døde bare 42 år gammel. Da han døde var den private formuen brukt opp og han ble begravet etter eget ønske i de fattiges gravlund i København ("Assistens Kirkegaard"). Kierkegaard var forholdsvis ukjent utenfor Danmark mens han levde, og i Danmark ble han i stor grad misforstått. Han var opptatt av den vanlig mann i gata, "Hiin Enkelte" som han kalte dem. Myndigheter, slik som den danske statskirke, hadde han lite tilovers for. Det siste han skrev før han døde var et frontalangrep mot statskirken. Han meldte seg ut av statskirken og ønsket ikke en kirkelig begravelse. Mot hans eget ønske, sørget hans bror, som var biskop, en kirkelig velsignelse.
Hvem var denne mannen? Kierkegaard kalte seg selv for en religiøs tenker, men var i mot kirken. I dag betegnes Kierkegaard som en av vår tids største filosofer, men selv betegnet han seg som en anti-filosof. Han anså seg selv ikke som en profet, kun som et geni (!). Mange av Kierkegaards bøker er skrevet av pseudonyme forfattere som han faktisk tar sterk avstand fra. Han levde sitt liv alene i København og ble oppfattet som en dandy når folk så ham mens han spradet rundt i Københavns gater med flosshatt og spaserstokk. Han var ofte på finne på teateret, på kafé, med en sigar, i en avslappet samtale med folk på gata, -og alt dette var i virkeligheten bare en rolle han spilte slik at han kunne skjule sin ekte identitet som forfatter. Folk flest kunne ikke forstå hvordan denne danny'en som stadig var å se på byen kunne utgi så mange bøker hvert år. Han var forlovet en kort stund men brøt dette forholdet ved å oppføre seg på en lite flatterende og uhederlig måte slik at alle kunne forstå hvorfor kvinnen til slutt brøt forholdet til Kierkegaard.
Hvorfor er Kierkegaards forfatterskap så verdifullt? Det er spesielt fire grunner til dette tror jeg.
1. Den første grunnen er evner til å være forutseende med hensyn til samfunnsutviklingen, til menneskets frigjøring fra Gud, til Kristendom og til det religiøse mennesket. Han forutså f.eks. at en tenker som Nietzsche ville oppstå og mye av det han skrev kan etter mitt syn sees som en dialog med Nietzsche. Dette tiltross for at han aldri traff Nietzsche og det er lite trolig at Nietzsche noengang leste Kierkegaard.
2. Den andre grunnen er at Kierkegaard som filosof grunnla eksistensialismen eller det andre kaller for eksistensfilosofien. Han forklarer klart og tydelig hvorfor ateistiske eksistensialisme (Nietzsche) er feil svar på riktige spørsmål. Filosofer som Husserl, Heidegger, Gadamer, Arendt, Sartre, m.fl. har bygd videre på Kierkegaard filosofi.
3. Den tredje grunnen er kan dype psykologiske innsikter. Han analyserer menneskedypet som få andre har klart og setter dette i et samfunnsmessig kontekst. Han analyserte det han kalte samfunnssykdommer og den resulterende psykologiske synliggjøringen av menneskeheten og deretter la han frem et kristent budskap for å møte mennesket i en eksistensiell krise.
4. Til slutt er hans forfatterskap så verdifullt på grunn av hans særegne misjonærende teologi. Gjennom en metode han kalte en indirekte kommunikasjon blomstret han som en religiøs forfatter. Alle hans religiøse skrifter er skrevet med han selv som forfatter slik at vi her kan være sikker på at dette Kierkegaards stemme og ikke en pseudonym stemme. Kronen på verket hans kom med utgivelsen av avisen Øieblikket i ti nummer (1855). Dette var Kierkegaard siste livsanstrengelse før han døde, og her gikk han rett i strupen på den danske kirken og en falsk kristendommen som han så i samfunnet.
Her følger en oversikt over Søren Kierkegaard forfatterskap (i tillegg til dette kommer hans mange brev, avisartikler, :
1838: Af en endnu Levendes Papirer. Utgitt mod hans Villie af S. Kjerkegaard.
1841: Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates. Udgivet for Magistergraden af S.A. Kierkegaard, theologisk Candidat.
1843: Enten-Eller. Et Livs-Fragment, udgivet af Victor Eremita. Første Deel indeholdende A.'s Papirer.
1843: Enten-Eller. Et Livs-Fragment, udgivet af Victor Eremita. Anden Deel, indeholdende B.'s Papirer, Breve til A.
1843: Gjentagelsen. Et Forsøg i den experimenterende Psychologi, af Constantin Constantius
1843: Frygt og Bæven. Dialektisk Lyrik, af Johannes de Silentio.
1843: To opbyggelige Taler, af S. Kierkegaard.
1844: Philosophiske Smuler aller En Smule Philosophi, af Johannes Climacus, Udgivet av S. Kierkegaard.
1844: Begrebet Angest. En simpel psychologisk-paaåegende Overveielse i Retning af det dogmatiske Problem om Arvesynden, af Vigilius Haufniensis.
1844: Forord. Morskabslæsning for enkelte Stænder efter Tid og Leilighed, af Nicolaus Notabene.
1844: To opbyggelige Taler, af S, Kierkegaard.
1845: Tre Taler ved tænkte Leiligheder, af S. Kierkegaard.
1845: Stadier paa Livets Vei. Studier af Forskjellige Sammenbragte, befordrede til Trykken og udgivne af Hilarius Bogbinder.
1846: Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift til de philosophiske Smuler. Mimisk-pathetisk-dialektisk Sammenskrift, Existentielt Indlæg, af Johannes Climacus. Udgiven af S. Kierkegaard.
1846: En literair Anmeldelse. To Tidsaldre, Novelle af Forfatteren til "en Hverdagshistorie", udgiven af J. L. Heiberg. Kbhv. Reitzel. 1845, anmeldt af S. Kierkegaard.
1847: Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, af S. Kierkegaard.
Første Afdeling: En Leiligheds-Tale.
Anden Afdeling: Hvad man lærer af Lilierne paa Marken og af Himmelens Fugler. Tre taler.
Tredie Afdeling: Lidelsernes Evangelium. Christelige Taler.
1847: Kjerlighedens Gjerninger. Nogle christelige Overveielser i Talers Form, af S. Kierkegaard. Første Følge.
1847: Kjerlighedens Gjerninger. Nogle christelige Overveielser i Talers Form, af S. Kierkegaard. Anden Følge.
1848: Christelige Taler, af S. Kierkegaard.
Første Afdeling: Hedningenes Bekymringer.
Anden Afdeling: Stemninger i Lidelsers Strid.
Tredie Afdeling: Tanker, som saare bagfra - til Opbyggelse.
Fjerde Afdeling: Taler ved Altergangen om Fredagen.
1849: Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen. Tre gudelige Taler, af S. Kierkegaard.
1849: Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger, af H. H.
1849: Sygdommen til Døden. En christelig psychologisk Udvikling til Opbyggelse og Opvækkelse, af Anti-Climacus, Udgivet af S. Kierkegaard.
1849: "Ypperstepræsten" - "Tolderen" - "Synderinden", tre taler ved Altergangen om Fredagen, af S. Kierkegaard.
1850: Indøvelse i Christendom, af Anti-Climacus.
Nr. 1 "Kommer hid alle I som arbeide og ere besværede, jeg vil give Eder Hvile."
Nr. 2 "Salig Den, som ikke forarges paa mig."
Nr. 3 Fra Høiheden vil han drage Alle til sig.
1850: En opbyggelig Tale, af S. Kierkegaard.
1851: To Taler ved Altergangen om Fredagen, af S. Kierkegaard.
1851: Om min Forfatter-Virksomhed, af S. Kierkegaard.
1851: Til Selvprøvelse. Samtiden anbefalet, af S. Kierkegaard.
1855: Dette skal siges; saa være det da sagt, af S. Kierkegaard
1855: Øieblikket Nr. 1. S. Kierkegaard.
1) Stemning.
2) Til "dette skal siges"; eller hvorledes anbringes et Afgjørende?
3) Er det forsvarligt af Staten den christelige Stat! - om muligt at umuliggjøre Christendom?
4) "Tag et Bræk-Middel!"
1855: Øieblikket Nr. 2. S. Kierkegaard.
1) Til "min Læser".
2) At Opgaven er i en dobbelt Retning.
3) Det Confortable og - Bekymringen for en evig Salighed.
4) Det Menneskelige beskytter (protegerer) det Guddommelige.
5) Lovtale over Menneske-Slægten eller Bevis for , at det nye Testamente ikke mere er Sandhed.
6) Vi er Alle Christne.
7) En Vanskelighed ved det nye Testamente.
8) Ere vi virkelig Christne, hva er saa Gud?
9) Dersom vi virkeligen ere Christne, er eo ipso det nye Testamentet ikke mere Veiledning for den Christne, kan ikke være det.
10) Hvilken Lykke at vi ikke Alle ere Præster!
1855: Øieblikket Nr. 3. S. Kierkegaard.
1) Stat - Christendom.
2) Er det forsvarligt af Staten, christeligt, at forlokke en Deel af den studerende Ungdom?
3) Er det forsvarligt af Staten at modtage en Eed, som ikke blot ikke holdes, men hvis Aflæggelse er en Selvmodsigelse?
4) Er det forsvarligt af Staten christeligt, at vildlede Folket, eller at vildlede Folkets Dom om hvad Christendom er?
5) Lad Staten gjøre Prøve paa Regningen, og det skal snart vise sig, at Regningen er grundforkeert.
6) Vil Staten i Sanhed tjene Christendommen, saa lad den tage de 1000 Levebrød bort.
1855: Øieblikket Nr. 4. S. Kierkegaard.
1) Læge-Skjønnet.
2) Det der er det Oprørende.
3) Sandhed og Levebrød.
4) Sande Christne: Mange Christne.
5) I "Christenhed" ere Alle Christne; naar Alle ere Christne, er eo ipso det nye Testamentes Christendom ikke til, ja, den er umulig.
6) Min Opgaves Vanskelighed.
7) Det Officielle - det Personlige.
1855: Øieblikket Nr. 5. S. Kierkegaard.
1) Vi ere Alle Christne - uden engang at have Anelse om, hvad Christendom er.
2) Et Genie - en Christen.
3) Aands-Menneskets Christendom; vi Menneskers Christendom.
4) Det nye Testamentes Christendom - "Christenheds" Christendom.
5) Naar Alle ere Christne. er eo ipso Christendommen ikke til.
6) Et Oprør i Trods - et Oprør i Hyklerie eller om Affaldet fra Christendom.
7) En Eeds Aflæggelse eller det Officielle: det Personlige.
8) Nymodens religieuse Betryggelser (Garantier).
9) "Vogter Eder for dem, som gjerne gaae i lange Klæder." (Mc. 12, 38; Luc. 20, 46).
1855: Øieblikket Nr. 6. S. Kierkegaard.
1) Kort og Spidst.
2) Afstands-Maal; og herved igjen om den egentlige Vanskelighed jeg har at kæmpe med.
3) Frygt meest af Alt at være i en Vildfarelse!
4) At vi, at "Christenhed" slet ikke kan tilegne sig Christi Forjættelser; thi vi, "Christenhed" ikke der, hvor Christus og det nye Testamente fordrer, at man skal være for at være Christen.
5) Hvad siger Brand-Majoren?
6) Smaa-Bemerkninger.
1855: Øieblikket Nr. 7. S. Kierkegaard.
1) Hvorfor elsker "Mennesket" fremfor Alle "Digteren"? og Hvorfor er, gudeligt, just "Digteren" den Allerfarligste?
2) Menneske-Fiskeriet.
3) Hvad man saadan kalder en Christen.
4) "Først Guds Rige. " Et Slags Novelle.
5) At "Christenhed2 er fra Slægt et Samfund af Ikke-Christne; og Formelen, hvorafter dette foregaaer.
6) Confirmationen og Vielsen; christeligt Comedie-Spil eller Det, som værre er.
7) At den, især i Protestantismen, saa meget priste det christelige Familie-Livs christelige Børne-Opdragelse er, christeligt, basert paa en Løgn, idel Løgn.
8) Sandhedet af "Præstens" Betydning for Samfundet.
9) Om den Interesse, der vises min Sag.
1855: Guds Uforanderlighed. En Tale, af S. Kierkegaard.
1855: Øieblikket Nr. 8. S. Kierkegaard.
1) Samtidigheden; hvad Du gjør i Samtidighed er det Afgjørende.
2) Man lever kun een Gang.
3) En Evighed til at fortryde.
4) Hvad der evigt lader sig erindre?
5) Et Billede paa Livet, og, et Billede af Livet.
6) Den guddommelige Retferdighed.
7) Skjælv - thi Gud er det i een Forstand saa uendelig let at naare!
1855: Øieblikket Nr. 9. S. Kierkegaard.
1) Altsaa saaledes staaer Sagen.
2) At Idealerne skulle forkyndes - ellers er Christendemmen i dypeste Grund forfalsket.
3) En Dosis Livsglede.
4) Være Piat - og Du skal see, alle Vanskeligheder forsvinde!
5) At Præsterne ere Menneske-Ædere, og paa den afskyeligste Maade.
6) Præsten ikke blot beviser Christendommens Sandhed, men han modbeviser den med det Samme.
1855: Øieblikket Nr. 10. S.K. (Utgitt etter S.K.'s død)
1) Det jeg kalder Øienforblindelsen.
2) "Hvorledes kunne I troe, I , som tage Ære af hverandre?" (Joh: 5: 44).
3) Hvad Gjensvaret svarer.
4) At "Christenheds" Forbrydelse er et sammenligne med det, uberettiget at ville tilvende sig en Arv.
5) Naar er "Øieblikket"?
6) Min Opgave.
7) Smaa-Bemerkninger.
Kilder:
Søren Kierkegaards Skrifter, Bind 1 - 27 samt Bind K1 - K27. København GADS forlag.
Hvem var denne mannen? Kierkegaard kalte seg selv for en religiøs tenker, men var i mot kirken. I dag betegnes Kierkegaard som en av vår tids største filosofer, men selv betegnet han seg som en anti-filosof. Han anså seg selv ikke som en profet, kun som et geni (!). Mange av Kierkegaards bøker er skrevet av pseudonyme forfattere som han faktisk tar sterk avstand fra. Han levde sitt liv alene i København og ble oppfattet som en dandy når folk så ham mens han spradet rundt i Københavns gater med flosshatt og spaserstokk. Han var ofte på finne på teateret, på kafé, med en sigar, i en avslappet samtale med folk på gata, -og alt dette var i virkeligheten bare en rolle han spilte slik at han kunne skjule sin ekte identitet som forfatter. Folk flest kunne ikke forstå hvordan denne danny'en som stadig var å se på byen kunne utgi så mange bøker hvert år. Han var forlovet en kort stund men brøt dette forholdet ved å oppføre seg på en lite flatterende og uhederlig måte slik at alle kunne forstå hvorfor kvinnen til slutt brøt forholdet til Kierkegaard.
Hvorfor er Kierkegaards forfatterskap så verdifullt? Det er spesielt fire grunner til dette tror jeg.
1. Den første grunnen er evner til å være forutseende med hensyn til samfunnsutviklingen, til menneskets frigjøring fra Gud, til Kristendom og til det religiøse mennesket. Han forutså f.eks. at en tenker som Nietzsche ville oppstå og mye av det han skrev kan etter mitt syn sees som en dialog med Nietzsche. Dette tiltross for at han aldri traff Nietzsche og det er lite trolig at Nietzsche noengang leste Kierkegaard.
2. Den andre grunnen er at Kierkegaard som filosof grunnla eksistensialismen eller det andre kaller for eksistensfilosofien. Han forklarer klart og tydelig hvorfor ateistiske eksistensialisme (Nietzsche) er feil svar på riktige spørsmål. Filosofer som Husserl, Heidegger, Gadamer, Arendt, Sartre, m.fl. har bygd videre på Kierkegaard filosofi.
3. Den tredje grunnen er kan dype psykologiske innsikter. Han analyserer menneskedypet som få andre har klart og setter dette i et samfunnsmessig kontekst. Han analyserte det han kalte samfunnssykdommer og den resulterende psykologiske synliggjøringen av menneskeheten og deretter la han frem et kristent budskap for å møte mennesket i en eksistensiell krise.
4. Til slutt er hans forfatterskap så verdifullt på grunn av hans særegne misjonærende teologi. Gjennom en metode han kalte en indirekte kommunikasjon blomstret han som en religiøs forfatter. Alle hans religiøse skrifter er skrevet med han selv som forfatter slik at vi her kan være sikker på at dette Kierkegaards stemme og ikke en pseudonym stemme. Kronen på verket hans kom med utgivelsen av avisen Øieblikket i ti nummer (1855). Dette var Kierkegaard siste livsanstrengelse før han døde, og her gikk han rett i strupen på den danske kirken og en falsk kristendommen som han så i samfunnet.
Her følger en oversikt over Søren Kierkegaard forfatterskap (i tillegg til dette kommer hans mange brev, avisartikler, :
1838: Af en endnu Levendes Papirer. Utgitt mod hans Villie af S. Kjerkegaard.
1841: Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates. Udgivet for Magistergraden af S.A. Kierkegaard, theologisk Candidat.
1843: Enten-Eller. Et Livs-Fragment, udgivet af Victor Eremita. Første Deel indeholdende A.'s Papirer.
1843: Enten-Eller. Et Livs-Fragment, udgivet af Victor Eremita. Anden Deel, indeholdende B.'s Papirer, Breve til A.
1843: Gjentagelsen. Et Forsøg i den experimenterende Psychologi, af Constantin Constantius
1843: Frygt og Bæven. Dialektisk Lyrik, af Johannes de Silentio.
1843: To opbyggelige Taler, af S. Kierkegaard.
1844: Philosophiske Smuler aller En Smule Philosophi, af Johannes Climacus, Udgivet av S. Kierkegaard.
1844: Begrebet Angest. En simpel psychologisk-paaåegende Overveielse i Retning af det dogmatiske Problem om Arvesynden, af Vigilius Haufniensis.
1844: Forord. Morskabslæsning for enkelte Stænder efter Tid og Leilighed, af Nicolaus Notabene.
1844: To opbyggelige Taler, af S, Kierkegaard.
1845: Tre Taler ved tænkte Leiligheder, af S. Kierkegaard.
1845: Stadier paa Livets Vei. Studier af Forskjellige Sammenbragte, befordrede til Trykken og udgivne af Hilarius Bogbinder.
1846: Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift til de philosophiske Smuler. Mimisk-pathetisk-dialektisk Sammenskrift, Existentielt Indlæg, af Johannes Climacus. Udgiven af S. Kierkegaard.
1846: En literair Anmeldelse. To Tidsaldre, Novelle af Forfatteren til "en Hverdagshistorie", udgiven af J. L. Heiberg. Kbhv. Reitzel. 1845, anmeldt af S. Kierkegaard.
1847: Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, af S. Kierkegaard.
Første Afdeling: En Leiligheds-Tale.
Anden Afdeling: Hvad man lærer af Lilierne paa Marken og af Himmelens Fugler. Tre taler.
Tredie Afdeling: Lidelsernes Evangelium. Christelige Taler.
1847: Kjerlighedens Gjerninger. Nogle christelige Overveielser i Talers Form, af S. Kierkegaard. Første Følge.
1847: Kjerlighedens Gjerninger. Nogle christelige Overveielser i Talers Form, af S. Kierkegaard. Anden Følge.
1848: Christelige Taler, af S. Kierkegaard.
Første Afdeling: Hedningenes Bekymringer.
Anden Afdeling: Stemninger i Lidelsers Strid.
Tredie Afdeling: Tanker, som saare bagfra - til Opbyggelse.
Fjerde Afdeling: Taler ved Altergangen om Fredagen.
1849: Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen. Tre gudelige Taler, af S. Kierkegaard.
1849: Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger, af H. H.
1849: Sygdommen til Døden. En christelig psychologisk Udvikling til Opbyggelse og Opvækkelse, af Anti-Climacus, Udgivet af S. Kierkegaard.
1849: "Ypperstepræsten" - "Tolderen" - "Synderinden", tre taler ved Altergangen om Fredagen, af S. Kierkegaard.
1850: Indøvelse i Christendom, af Anti-Climacus.
Nr. 1 "Kommer hid alle I som arbeide og ere besværede, jeg vil give Eder Hvile."
Nr. 2 "Salig Den, som ikke forarges paa mig."
Nr. 3 Fra Høiheden vil han drage Alle til sig.
1850: En opbyggelig Tale, af S. Kierkegaard.
1851: To Taler ved Altergangen om Fredagen, af S. Kierkegaard.
1851: Om min Forfatter-Virksomhed, af S. Kierkegaard.
1851: Til Selvprøvelse. Samtiden anbefalet, af S. Kierkegaard.
1855: Dette skal siges; saa være det da sagt, af S. Kierkegaard
1855: Øieblikket Nr. 1. S. Kierkegaard.
1) Stemning.
2) Til "dette skal siges"; eller hvorledes anbringes et Afgjørende?
3) Er det forsvarligt af Staten den christelige Stat! - om muligt at umuliggjøre Christendom?
4) "Tag et Bræk-Middel!"
1855: Øieblikket Nr. 2. S. Kierkegaard.
1) Til "min Læser".
2) At Opgaven er i en dobbelt Retning.
3) Det Confortable og - Bekymringen for en evig Salighed.
4) Det Menneskelige beskytter (protegerer) det Guddommelige.
5) Lovtale over Menneske-Slægten eller Bevis for , at det nye Testamente ikke mere er Sandhed.
6) Vi er Alle Christne.
7) En Vanskelighed ved det nye Testamente.
8) Ere vi virkelig Christne, hva er saa Gud?
9) Dersom vi virkeligen ere Christne, er eo ipso det nye Testamentet ikke mere Veiledning for den Christne, kan ikke være det.
10) Hvilken Lykke at vi ikke Alle ere Præster!
1855: Øieblikket Nr. 3. S. Kierkegaard.
1) Stat - Christendom.
2) Er det forsvarligt af Staten, christeligt, at forlokke en Deel af den studerende Ungdom?
3) Er det forsvarligt af Staten at modtage en Eed, som ikke blot ikke holdes, men hvis Aflæggelse er en Selvmodsigelse?
4) Er det forsvarligt af Staten christeligt, at vildlede Folket, eller at vildlede Folkets Dom om hvad Christendom er?
5) Lad Staten gjøre Prøve paa Regningen, og det skal snart vise sig, at Regningen er grundforkeert.
6) Vil Staten i Sanhed tjene Christendommen, saa lad den tage de 1000 Levebrød bort.
1855: Øieblikket Nr. 4. S. Kierkegaard.
1) Læge-Skjønnet.
2) Det der er det Oprørende.
3) Sandhed og Levebrød.
4) Sande Christne: Mange Christne.
5) I "Christenhed" ere Alle Christne; naar Alle ere Christne, er eo ipso det nye Testamentes Christendom ikke til, ja, den er umulig.
6) Min Opgaves Vanskelighed.
7) Det Officielle - det Personlige.
1855: Øieblikket Nr. 5. S. Kierkegaard.
1) Vi ere Alle Christne - uden engang at have Anelse om, hvad Christendom er.
2) Et Genie - en Christen.
3) Aands-Menneskets Christendom; vi Menneskers Christendom.
4) Det nye Testamentes Christendom - "Christenheds" Christendom.
5) Naar Alle ere Christne. er eo ipso Christendommen ikke til.
6) Et Oprør i Trods - et Oprør i Hyklerie eller om Affaldet fra Christendom.
7) En Eeds Aflæggelse eller det Officielle: det Personlige.
8) Nymodens religieuse Betryggelser (Garantier).
9) "Vogter Eder for dem, som gjerne gaae i lange Klæder." (Mc. 12, 38; Luc. 20, 46).
1855: Øieblikket Nr. 6. S. Kierkegaard.
1) Kort og Spidst.
2) Afstands-Maal; og herved igjen om den egentlige Vanskelighed jeg har at kæmpe med.
3) Frygt meest af Alt at være i en Vildfarelse!
4) At vi, at "Christenhed" slet ikke kan tilegne sig Christi Forjættelser; thi vi, "Christenhed" ikke der, hvor Christus og det nye Testamente fordrer, at man skal være for at være Christen.
5) Hvad siger Brand-Majoren?
6) Smaa-Bemerkninger.
1855: Øieblikket Nr. 7. S. Kierkegaard.
1) Hvorfor elsker "Mennesket" fremfor Alle "Digteren"? og Hvorfor er, gudeligt, just "Digteren" den Allerfarligste?
2) Menneske-Fiskeriet.
3) Hvad man saadan kalder en Christen.
4) "Først Guds Rige. " Et Slags Novelle.
5) At "Christenhed2 er fra Slægt et Samfund af Ikke-Christne; og Formelen, hvorafter dette foregaaer.
6) Confirmationen og Vielsen; christeligt Comedie-Spil eller Det, som værre er.
7) At den, især i Protestantismen, saa meget priste det christelige Familie-Livs christelige Børne-Opdragelse er, christeligt, basert paa en Løgn, idel Løgn.
8) Sandhedet af "Præstens" Betydning for Samfundet.
9) Om den Interesse, der vises min Sag.
1855: Guds Uforanderlighed. En Tale, af S. Kierkegaard.
1855: Øieblikket Nr. 8. S. Kierkegaard.
1) Samtidigheden; hvad Du gjør i Samtidighed er det Afgjørende.
2) Man lever kun een Gang.
3) En Evighed til at fortryde.
4) Hvad der evigt lader sig erindre?
5) Et Billede paa Livet, og, et Billede af Livet.
6) Den guddommelige Retferdighed.
7) Skjælv - thi Gud er det i een Forstand saa uendelig let at naare!
1855: Øieblikket Nr. 9. S. Kierkegaard.
1) Altsaa saaledes staaer Sagen.
2) At Idealerne skulle forkyndes - ellers er Christendemmen i dypeste Grund forfalsket.
3) En Dosis Livsglede.
4) Være Piat - og Du skal see, alle Vanskeligheder forsvinde!
5) At Præsterne ere Menneske-Ædere, og paa den afskyeligste Maade.
6) Præsten ikke blot beviser Christendommens Sandhed, men han modbeviser den med det Samme.
1855: Øieblikket Nr. 10. S.K. (Utgitt etter S.K.'s død)
1) Det jeg kalder Øienforblindelsen.
2) "Hvorledes kunne I troe, I , som tage Ære af hverandre?" (Joh: 5: 44).
3) Hvad Gjensvaret svarer.
4) At "Christenheds" Forbrydelse er et sammenligne med det, uberettiget at ville tilvende sig en Arv.
5) Naar er "Øieblikket"?
6) Min Opgave.
7) Smaa-Bemerkninger.
Kilder:
Søren Kierkegaards Skrifter, Bind 1 - 27 samt Bind K1 - K27. København GADS forlag.
Kaare T. Pettersen
No comments:
Post a Comment